MENTAL SUNDHED I GYMNASIESKOLEN

Mental sundhed i gymnasieskolen er blog, der giver indsigt i gymnasieelevers mentale sundhed og sportspsykologiens anvendelighed i gymnasiet. Undersøgelser, under Sundhedsstyrelsen, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet og Aarhus Universitet, dokumenterer, at flere og flere elever oplever sig presset og stresset over de rammer og den præstationskultur, der er i gymnasiet. Ligeledes foreslår bloggen, hvordan sportspsykologi, sportspsykologer og en ny sportskultur med fokus på accept og mental styrke, kan hjælpe selvkritiske elever med at klare den pres og stress, som i sidste ende kan underminere deres mentale sundhed, læring og uddannelsesdrømme.

MENTAL SUNDHED

• Mental sundhed ses som ’en tilstand af velvære, hvor en person realiserer sine egne evner, kan klare livets normale stress, kan arbejde produktivt og er i stand til at yde et samfundsbidrag (Verdenssundhedsorganisationen, 2014).

STRESS

• Stress er en normal reaktion på hverdagens pres og kan blive usund, hvis den forstyrrer vores dagligdag og livskvalitet. Stress involverer ændringer i alle kroppens systemer, som igen påvirker vores følelser, tanker, adfærd, mentale og fysiske sundhed (American Psychological Association, 2024).

GYMNASIEELEVERS PRES OG STRESS

Statens Institut for Folkesundhed offentliggjorde i 2019, at 8% af drengene og 15% af pigerne følte sig stresset hver dag, og ligeledes oplevede 23% af drengene og 42% af pigerne mindst ét psykisk symptom mere end én gang om ugen eller næsten dagligt. Aarhus Universitet undersøgte i 2017 gymnasielevers stress på to gymnasier i Aalborg, og undersøgelsen indikerede, at stort præstationspres og konkurrencepres var årsagen til deres stress. Eksempel 1 viser, hvad eleverne oplevede som stressende. 

Eksempel 1

• Eleverne oplevede høje krav, hvor der individuelt og kollektivt skulle præsteres skriftligt og mundtligt og ofte i alle fag på samme tid
• Eleverne sad mange aftner og nætter for at nå det hele
• Eleverne forsøgte at præstere hele tiden, fordi karaktererne er adgangsgivende
• Eleverne oplevede, at karakterræset ’skabte’ en faglig og social konkurrence om at blive set og hørt af sine kammerater og lærere
• Eleverne anstrengte sig for at være energisk og en attraktiv arbejdskammerat og ven
• Eleverne så det anstrengende at arbejde ved siden af skolen.

Er det det, nogle elever oplever, så er det et pres, der kan generere stress og resultere i psykiske lidelser og en underminering af selvværd og mental sundhed.

SPORTSPSYKOLOGIENS ANVENDELSE I GYMNASIET

Rational Emotive Behaviour Therapy (REBT), Mindfuldness og Acceptance and Commitment Therapy (ACT) er forskellige teorier, som anvendes, i og udenfor sport, af psykologer, sportspsykologer / sportspsykologiske praktikere i forebyggelsen og behandlingen af psykiske lidelser som angst og depression mfl. Der kan også undervises i teorierne, så udøverne eller eleverne i høj grad selv lærer at klare pres, stress og symptomer på lidelser.

I en Rational Emotive Behaviour Therapy (REBT) uddannelse, lærer eleverne, at det er ikke begivenheder/oplevelser alene, der udløser angst, depression osv., det er derimod de irrationelle tanker, de har om begivenhederne/oplevelserne. Ligeledes lærer eleverne at acceptere sig selv og omforme de irrationelle tanker til rationelle tanker; dem som resulterer i hjælpsomme følelser, fleksible tanker, performance, opnåelse af mål og mental sundhed. REBT er en del af den anden og moderne bølge af psykologiske teorier.

Mindfulness handler om at være opmærksom ’mindful’ i nuet, og det kan ’dyrkes’ gennem små øvelser eller en lille uddannelse, hvor eleverne lærer at tolerere, acceptere, slippe og ikke dømme og dvæle ved sanser, følelser og tanker. Mindfulness kan frigive energi, som så kan bruges i timen, på opgaven eller banen. 

I en Acceptance and Commitment Therapy (ACT) uddannelse lærer eleverne at ’committe sig’ sine værdier, acceptere sine tanker under pres og fokusere på opgaven, det vil sige, vise mod og gå efter det, der betyder noget for dem og acceptere sig selv uanset, hvad der sker. Det er det, der er mental styrke. Mindfulness og ACT kan også reducere elevernes pres, stress, angst, depression og åbne for balance i livet, fleksible tanker og velvære. ACT er en del af den tredje og nye bølge af psykologiske teorier. 

Selvom REBT og ACT er forskellige kognitive teorier, så har de lighedstræk (svære tanker er en naturlig del af os, accept af og fleksible tanker, commitment, målsøgende, mental sundhed m.f.) og god effekt. Forskellen ligger i deres syn på usunde/uhjælpsomme/irrationelle tanker. I REBT er der et direkte fokus på at forandre tankerne, og det er der ikke i ACT. Den forskellighed gør sandsynligvis, at de to terapiformer ikke har samme effekt på alle elever på grund af biologiske forskelligheder.

PSYKOLOGI VERSUS SPORTSPSYKOLOGI

• ’Nu er det blevet sådan, at halvdelen af pigerne i en gymnasieklasse minder om eliteatleter oven i hovedet, og den udfordring har almenpsykologien ikke altid svaret på. Men det tror jeg, vi har i sportspsykologien’, siger Kristoffer Henriksen, sportspsykolog og professor i sportspsykologi på Syddansk Universitet.

SPORTSPSYKOLOGER KAN HJÆLPE GYMNASIEELEVER MED PRES OG STRESS

Det pres og den stress gymnasieelever og eliteudøvere oplever, kan vi sammenligne. De har hele tiden opgaver og mål, de skal nå. Gymnasieeleven sigter mod et 10 tal i tysk og eliteudøveren sigter mod en finaleplads. Der er ikke noget galt i at præstere og have mål som gymnasieelev og eliteudøver, så længe det giver mening og ikke går ud over deres mentale sundhed. Den balance skal der være. 

Oveni kan gymnasieelever og eliteudøvere være så krævende og hårde ved dem selv, at ikke noget er i orden, og det kan lamme dem, så de ikke kan tænke klart og handle. Det kan presse dem yderligere, og lærer de ikke at klare den modgang, så kan det ende i stress, nedtur eller endda psykiske lidelser. Endelig er uhjælpsomme og hjælpsomme tanker iboende i os, og de er en uundgåelige del af os, når vi er presset og skal levere. Accepterer gymnasieelever og eliteudøvere at tanker er et grundvilkår, og lærer de at acceptere (ACT) tanker og fokusere på opgaven/konkurrencen, eller lærer de at forandre (REBT) deres uhjælpsomme tanker og være fleksible, så når de langt. Det er den læring, sportspsykologer - praktikere kan hjælpe eleverne med i gymnasieskolen.

MINDFULNESS

Eleverne kan lære og dyrke Mindfulness gennem små forløb på idræt C niveau. I begyndelsen af 1.g kunne der planlægges 1 modul, hvor Mindfulness introduceres og kobles til fysisk aktivitet og elevernes hverdag. En sportspsykolog - sportspsykologisk praktiker kunne hjælpe gymnasielæreren med introduktionen og forslag til små forløb, som kunne styrke og vedligeholde Mindfulness i gymnasietiden. Forløbene kunne indeholde små øvelser og bider af viden, som kunne gennemføres på 20 minutter en gang om måneden og sidst i timen. 

ACT og REBT

Ligeledes kunne eleverne lære om ACT og/eller REBT via små uddannelsesforløb på idræt C og/eller B niveau eller i psykologi i gymnasiet. Skolepsykologen eller sportspsykologen kunne hjælpe gymnasielæreren med at introducere ACT og/eller REBT og koble teorierne til de planlagte forløb (Boldspil, musik og bevægelse og klassiske og nye idrætter). 1. modul kunne bruges på undervisning i teorien, og under de følgende moduler (i fx aerobic) kunne der indlægges små cases, som kunne underbygge elevernes læring. Mindfulness, ACT og/eller REBT kunne inddrages på 117 forskellige måder og bidrage til elevernes udvikling af identitet og sundhed.