LARS G. LAURIDSEN
Jeg, Lars G. Lauridsen, er sportspsykologisk praktiker og uddannet sportspsykolog i England.
Jeg gennemførte for nogle år siden uddannelser og supervision i England og USA, og i England rettede jeg fokus mod performance under pressure, mental sundhed, forebyggelse og behandling af psykiske lidelser i sport; og det er det, der er min ekspertise. I bloggen fortæller jeg mere om min uddannelsesrejse og praktikerens ekspertise.
Seminarieuddannelsen og bacheloruddannelsen i idræt lagde grunden for min viden i psykologi og pædagogik; hvordan udvikler vi os, hvordan lærer vi, og hvordan underviser vi, så andre lærer. Den læring var uundværlig i mine år som folkeskolelærer og gymnasielærer, og nu som sportspsykologisk praktiker.
DIG OG MIG
Er der noget, jeg går op i, så er det kemien - relationen mellem os, for det kan være afgørende for, om du forbedrer din mentale sundhed, performance og opnår det, du gerne vil. Derfor giver det også god mening med en gratis online-samtale, hvor vi kan se hinanden an og sige ja eller nej til flere samtaler.
Søger du min ekspertise, så kan jeg vurdere i en gratis indledende online-samtale, om jeg kan hjælpe dig.
UDDANNELSER
- Advanced Certificate Practicum in Rational Emotive Behavior Therapy, The Albert Ellis Institute, 145 East 32nd Street, 9th Floor, New York, NY 10016
- Primary Practicum in Rational Emotive Behaviour Therapy, The Albert Ellis Institute, 145 East 32nd Street, 9th Floor, New York, NY 10016
- Master of Philosophy in Sport and Exercise Psychology (Staffordshire University, UK)
- Master of Science in Sport and Exercise Psychology (Staffordshire University, UK)
- Bachelor of Science in Sport and Exercise Science (Aalborg Universitet, DK)
- Bachelor of Science in Elite Coach Training (Syddansk Universitet, DK)
- Uddannet lærer på Hjørring Seminarium (DK)
- Uddannet svømmetræner på at Danmarks Trænerskole, Aalborg (DK).
MINE STYRKER
Jeg var coach i cykling, svømning og triatlon for børn, unge, talenter og eliteudøvere i 25 år og var derfor også ’med i’ deres udvikling, op- og nedture, sorger og glæder. Al sammen praksisviden, som jeg ser, er en styrke nu som sportspsykologisk praktiker og særlig i kombination med min egen karriere og mine uddannelser.
Min praksisviden, egen karriere, uddannelsesrejse og undervisningserfaring ’hjælper’ mig med at se, hvor du er i sin udvikling, og hvad du går igennem. Den ballast hører jeg, giver håb, tryghed og tro på, at jeg kan hjælpe.
I praksis inddrager jeg forskellige filosofier, videnskaber og redskaber for at imødegå, at vi har hver vores hjerne - biologiske enhed, og derfor ser vi ikke den samme verden, og vi lærer ikke ens.
Det kan ikke lade sig gøre at ’gå’ igennem livet uden at lave fejl. Det er livsvilkår også for mig. Jeg er god til at acceptere mig selv for de fejl, jeg begår, og så gør jeg noget for at undgå de samme fejl igen. Det er styrke, det er læring, og det er noget, jeg kan lære dig.
Sidst, jeg hjælper både hold og individuelle udøvere i fodbold, svømning, golf, håndbold, badminton, tennis, atletik, cykling, dans, recurve, ridning og triatlon; og det ’giver’ mig en bredere viden, som også gavner andre udøvere.
SPORTSPSYKOLOGISK PRAKTIKER I DANMARK OG SPORTSPSYKOLOG I ENGLAND
I England, USA, Australien og på nogle universiteter i EU kan det lade sig gøre at læse enten psykologi eller sportspsykologi på universiteterne og ad den vej blive enten psykolog eller sportspsykolog.
Det vil sige, i eksempelvis England godkendes universitetsgraderne (Master of Philosophy in Sport and Exercise Psychology, Master of Science in Sport and Exercise Psychology og Bachelor of Science in Sport and Exercise Science af ‘The Health and Care Professionals Council’, ‘The British Psychological Society’ og ‘The British Association of Sport and Exercise Sciences’), og gennemføres supervision via ‘Qualification in Sport and Exercise Psychology (QSEP)’ eller ´The Sport and Exercise Psychology Accreditation Route (SEPAR)’; så gives titlen sportspsykolog.
I Danmark kan det alene lade sig gøre at læse psykologi på universitetet, og vil du gerne være sportspsykolog, foregår det gennem egen specialisering efter kandidateksamen i psykologi.
Psykolognævnet i Danmark godkender ikke kombinationen af universitetsgraderne Master of Philosophy in Sport and Exercise Psychology, Master of Science in Sport and Exercise Psychology, Bachelor of Science in Sport and Exercise Science og supervision via USA og SEPAR i England, og derfor bruge jeg ordene sportspsykologisk praktiker i Danmark.
MEDLEMSSKABER
Som sportspsykologisk praktiker arbejder jeg indenfor 4 etiske principper under The British Psychological Society. Principperne fremmer respekt, kompetence, ansvar og integritet i samtalen.
KARRIERE OG FAMILIE
Jeg var en glad drengespiller i Skagen fodboldklub i 80`erne, inden jeg senere blev grebet af golf i ungdomsårene. Sideløbende med megen golf cyklede jeg tusindvis af kilometer, og i 1991 skrev jeg kontrakt med et professionelt fransk-canadisk cykelhold, hvor oplevelsen over dem alle var den lyserøde førertrøje i Tour of British Colombia. Senere blev jeg grebet af den fascinerende Ironman distance og OL-distancen, hvor min bedste tid på Ironman distancen var 9 timer og 17 minutter og 1 time og 57 minutter på OL-distancen.
Jeg er gift med Luise Vorgod og far til Signe og Liva. Vi bor i Skørping, byen i Rold Skov, hvor vi nyder naturen og gerne på ryggen af en gravel-cykel. Noget af det vi alle går op i, er økologi og italiensk mad af de finest lokale råvarer. Der er også et liv.