Stress i gymnasiet. — Gymnasieelever stresser over de mange lektier.

GYMNASIEELEVER OG STRESS: FOREBYGGELSE OG BEHANDLING

INTRODUKTION

Er du gymnasieelev, og er du stresset over mange opgaver, høje krav, karakterræs, eller er du nervøs/bange for noget, så kan dine oplevelser og tanker hæmme din mentale sundhed, læring og det, du gerne vil nå. Som sportspsykologisk praktiker kan jeg lære dig at klare modgang og stress, så du endda styrker din mentale sundhed og når dine mål.

STRESS

Stress er en normal reaktion på hverdagens pres og kan blive usund, hvis den forstyrrer vores dagligdag og livskvalitet. Stress involverer ændringer i alle kroppens systemer, som igen påvirker vores følelser, tanker, adfærd, mentale og fysiske sundhed (American Psychological Association, 2024).

GYMNASIEELEVER SYNES, DET ER PINLIGT AT SØGE HJÆLP

Gymnasieelever søger sandsynligvis ikke hjælp, fordi de ser det som pinligt - skamfuldt, eller de ser (eller vil gerne se) sig selv som stærke elever, og stærke elever søger ikke hjælp, de klarer sig selv. Den tankegang og adfærd kan ende i psykiske lidelser og nedsat mental sundhed, og derfor giver det mening at ændre den tankegang og adfærd. Lærer gymnasieelever at acceptere sig selv, for dem de er, og at det er okay at søge hjælp, når de har symptomer på stress, angst osv., så kan de endda styrke deres mentale sundhed.

GYMNASIEELEVER, DER SØGER HJÆLP, VISER MENTAL STYRKE

Omvendt, søger du hjælp som gymnasieelev, så udviser du mental styrke, selvaccept og selvrespekt. Det er ikke pinligt, det er stort, fordi du tænker, at du har nået en grænse for, hvad du kan, og det accepterer du dig selv for, og sidst du udviser respekt for dig selv som menneske. Det er det, der er mental styrke.

Råd

Søg hjælp inden problemerne vokser dig over hovedet.

Eksemplerne med Anna og Mikkel viser, hvordan jeg som sportspsykologisk praktiker hjalp dem med at klare stress og angst.

Gymnasieeleven Anna stresser i gymnasiet. — Kilde > Forskning.no

ANNA OPLEVEDE PRES, STRESS OG ANGSTSYMPTOMER

Anna gik i 3g og oplevede stress på grund af de mange afleveringer, skolens og hendes egne krav, og så var Anna bange for, om hun kunne opnå det gennemsnit, som gav adgang til bacheloruddannelsen i psykologi.

Jeg foreslog Anna ’Acceptance and Commitment Therapy’ (ACT) som en terapiform - et mentalt redskab, som kunne hjælpe hende med det pres, den stress og angst for ikke at opnå 10,5 i gennemsnit. I ACT er det overordnede mål at fokusere på nuet og forfølge værdier; det vi gerne vil være - det vi kan sigte imod. Det er ikke noget, vi bare gør, det er noget, vi lærer.

Acceptance and Commitment Therapy | Kilde > PSYCH HUB

Annas indledende tanke, ’hvis jeg ikke får 10 i idræt og 7 i tysk, så når jeg ikke 10,5 i gennemsnit, og det stresser og gør mig ængstelig’, gjorde, at vi tog hul på, hvad hun gerne ville være. I ACT lærer vi at fokusere på værdier og ikke på følelser og tanker, fordi det kan udløse motivation, velvære, selvtillid og selvværd, selv når vi oplever modgang, underpræstere og ikke når vores mål.

På den baggrund udvalgte Anna værdierne ihærdig, udholdende og grundig, som skulle være hendes nye fokus i stedet for ’hvis jeg ikke får 10 i idræt…’ Det vil sige, i det daglige skulle Anna sigte efter sine værdier i undervisningen, når hun arbejdede med opgaver og til prøver/eksamener. Oplever vi modgang, så er tanker og adfærd dog et grundvilkår, og de kan stresse og gøre os ængstelig. I ACT lærer vi at omfavne og acceptere tanker og adfærd.

Anna og jeg talte om, at hun skulle lære at acceptere den stress og de ængstelige tanker, der fulgte med de mål, hun havde, fordi stress og tanker var et grundvilkår, og i stedet for at kæmpe imod, så skulle Anna lære at registrere og give slip på tankerne og ’committe’ sig sine værdier i skolen.

I begyndelsen havde Anna svært ved at slippe de negative tanker, men som ugerne gik blev det lettere, og sidst var det en lettelse ikke at skulle forholde sig til sine tanker. I den proces arbejdede vi med Self-talk for at lære og tro på ACT:

’Jeg er ikke mine tanker, jeg er Anna, der gerne vil være udholdende og præstere’.

Anna var enormt resultatorienteret, og vi talte om, at de resultater - mål kunne være svære at nå eller endda urealistiske, og der var ingen garanti for 10 i idræt og 7 i tysk. I ACT handler det om at se, det vi tænker og gør i perspektiv. Annas fokus på ’jeg skal have 10 i idræt’ - resultater var ufleksibelt; der var ikke plads til fejl; og det kan ikke lade sig gøre at gå igennem livet uden at lave fejl, og i øvrigt så lærer vi af vores fejl. Vi planlagde derfor Self-talk, som skulle styrke troen på, at det er okay at fejle og underpræstere:

’Jeg accepterer mig selv for at underpræstere og lave fejl - jeg kan ikke præstere dag ud og dag ind’.

Anna var glad for, at hun nu kunne frigøre sig sine tanker, følge værdier og acceptere fejl. Under pres kunne hun nu flytte sit fokus fra følelser og tanker til værdier, og det forbedrede hendes koncentration, indsats, søvn og reducerede hendes hovedpine og stress. Anna fik 10 i idræt og 7 i tysk.

Gymnasieeleven Mikkel er bange for at sige noget i timerne. — Kilde > BetterHelp

MIKKEL VAR BANGE FOR AT SIGE NOGET I TIMERNE - VISE SVAGHEDER

Mikkel var i gang med 2g og kunne lide at gå i gymnasiet, men han var bange for at sige noget i timerne, vise svagheder og fejl, og det påvirkede de mundtlige karakterer og gennemsnittet.

Jeg introducerede Mikkel for ’Rational Emotive Behaviour Therapy’ og ABCDE-modellen, som ligeledes kunne hjælpe ham, når vi slap hinanden igen.

Mikkel sagde, at han var bange for at sige noget forkert, for hvis han gjorde det, ville kammeraterne sikkert se ham som ringe, og det ville påvirke hans karakterer (C). Mikkel forklarede, at han havde den følelse, når lærerne søgte svar på spørgsmål i klassen (A). På den baggrund formulerede og præsenterede jeg to tanker, hvoraf den ene med al sandsynlighed var årsagen til angsten (B). Jeg bad så Mikkel om at vælge den tanke, han havde, når lærerne søgte svar. Den tanke - den uhjælpsomme var:

Smarter Thinking alias Rational Emotive Behaviour Therapy | Kilde > Martin Turner

’Jeg skal ikke sige noget forkert, og hvis jeg gør det, er det frygteligt, og det viser, hvor ringer jeg er’.

Den anden tanke (se nedenfor) var den, som vækkede følelsen bekymring, og for Mikkel var den mere fleksibel og hjælpsom. Tanken var også en effektiv tanke (E) som Self-talk, når han sad i klassen og lærerne søgte svar på spørgsmål. Den gjorde Mikkel opmærksom på, at selvom han sagde noget forkert, så var han ikke ringe.

’Jeg vil gerne undgå at sige noget forkert, men der er ingen garanti for det, og hvis jeg siger noget forkert, er det ikke frygteligt, og det beviser ikke, at jeg er ringe’.

Mikkel forstod, at den uhjælpsomme tanke gav problemer, og i begyndelsen var han også skeptisk over, om han nu kunne overbevise sig selv om/tro på, at den hjælpsomme tanke var den, som hjalp ham. Den skepsis og manglende tro på den hjælpsomme tanke ændrede sig i løbet af samtalerne, fordi vi diskuterede begge tanker igen og igen (D). Det er de diskussioner, der omstrukturerer vores tanker (hjerneceller), så vi bliver fleksibel i vores tanker og adfærd og når vores mål.

4 samtaler gjorde, at Mikkel i højere grad accepterede sig selv og forstod den logik, at en eller flere fejl beviser ikke, at han var eller er ringe. Og sidst, Mikkel turer nu at udtrykke sig, selvom han ikke var 100% sikker.