MENTAL SUNDHED I SPORT

Mental sundhed i sport og elitesport er en ny blog, der redegør for, hvordan sport kan påvirke udøvers mentale sundhed, og hvordan sportspsykologer / sportspsykologiske praktikere kan arbejde for at forbedre udøvers mentale sundhed og præstationer. Som praktiker mener jeg også, at Team Danmark, Danmarks Idrætsforbund, professionelle hold, klubber, trænere, ledere, resurse personer og forældre har et ansvar for at ’dyrke’ miljøer og kulturer, hvor udøvere oplever og ikke er i tvivl om, at mental sundhed er fundamental for deres psyke, glød for sporten og vedvarende peak performance. Billedkilde > Anne Mette Welling.

FYSISK AKTIVITET

Fysisk aktivitet, hvor træningsmængden er mindre end i sport og elitesport, anerkendes for at fremme mental sundhed, og biokemiske, fysiologiske og socialpsykologiske mekanismer ses som rimelige forklaringer på sammenhængen (Biddle, Mutrie & Gorely, 2015; Breslin & Leavey, 2019). Det vil sige, dyrker vi fysisk aktivitet sammen med andre, er vi en del af noget, vi kan lide, og lærer vi, så oplever vi sandsynligvis mental velvære (Ryan, 2017). 

STRESS

• Stressfaktorer er pres for at opnå succes (i fx sporten og gymnasiet), lange perioder med adskillelse fra familien, negative psykologiske følgesygdomme efter skade, alkohol- og stofmisbrug, frygt for fiasko, problemer i parforholdet, interpersonelle konflikter (mellem fx udøver og træner), økonomiske og uddannelses- og arbejdsrelaterede problemer (Breslin & Leavey, 2019).

UDBREDELSEN AF PSYKISKE LIDELSER I SPORT

Nyere undersøgelse indikerer, at forekomsten af psykiske lidelser (mentale sundhedsproblemer) hos eliteudøvere varierer mellem 19% (alkoholmisbrug) og 34% (angst/depression). De tal er ikke den endegyldige sandhed, for brugen af selvrapportering og ikke diagnostiske interviews i undersøgelserne gør, at der er risiko for, at diagnoserne ikke er gyldige (Gouttebarge, Castaldelli-Maia, Gorczynski, Hainline, Hitchcock, Kerkhoffs, Rice & Reardon, 2019; Gulliver, Griffiths, Mackinnon, Batterham & Stanimirovic, 2015). Det vil sige, den potentielle skævhed i undersøgelserne påvirker sandsynligvis udbredelsen og forståelsen af psykiske lidelser i sport. 19 - 34% svarer til at hver 1/5 - 1/3 udøver har symptomer på eller har en eller flere lidelser. 

Undersøgelser underbygger ligeledes ideen om, at kvindelige eliteudøvere er mere villige end mandlige eliteudøvere til at rapportere symptomer og psykiske lidelser, og den forskel kan skyldes en højere grad af mental sejhed og stigmatisering blandt mandlige udøvere, hvilket resulterer i en underrapportering af symptomer og psykiske lidelser (Gorczynski, Coyle & Gibson, 2017; Junge & Feddermann-Demont's, 2016; Schaal, Tafflet, Nassif, Thibault & Pichard, 2011).

Hos eliteudøvere ses stigmatisering som den primære barriere for mental sundhed, hvilket kan stamme fra forestillingen om mental sejhed (Bird, Chow, Meir & Freeman, 2018; Gulliver, Griffiths, Mackinnon, Batterham & Stanimirovic, 2015). Eksempel 2 viser, at ser udøvere sig selv som stærke, så kan det afholde dem fra at søge hjælp. 

EKSEMPEL 2

• ’En mandlig eliteudøver rapporterer ikke symptomer på depression, fordi han internaliserer værdier og normer som mental sejhed og maskulinitet, og det kan resultere i forventningspres og udløse en depression’.

OPSUMMERING

Der forekommer psykiske lidelser i sport og elitesport, dog er der endnu usikkerhed omkring udbredelsen af psykiske lidelser hos kvindelige og mandlige udøvere. Mental sejhed hos de mandlige udøverne kan være en af forklaringerne på, at mandlige udøvere underrapporterer symptomer på eller psykiske lidelser i forhold til de kvindelige udøvere.

FOREBYGGELSE AF PSYKISKE LIDELSER I SPORT

Mental sundhed og forebyggelse af psykiske lidelser er sportspsykologens - praktikerens ekspertise. Individuelt og kollektivt (i forbund, klubber og på professionelle hold), kan en sportspsykologiske praktiker anspore udøvere, trænere og ledere, så de i højere grad søger hjælp, når de har problemer. Det kan gøres ved at oplyse om udbredelsen og følgevirkningerne af psykiske lidelser i sport, hvorfor udøvere ikke søger hjælp (mental sejhed og stigmatisering), og hvilke følelser, tanker og adfærd, der kan kræve hjælp (Bird, Chow, Meir & Freeman, 2018; Poucher, Tamminen, Kerr & Cairney, 2021).

På Staffordshire University arbejdede vi ligeledes med at uddanne udøverne i at bruge redskaber (Rational Emotive Behaviour Therapy, Acceptance and Commitment og Mindfulness), som kunne hjælpe udøverne med at kontrollere og/eller reducere de uhjælpsomme tanker, som resulterer i lidelser og hindrer ’high performance’ (Turner, 2016; Watson, Gustafsson & Lundqvist, 2023). Uddannelse og læring i at styrke sin egen mentale sundhed og performance er en udviklingsproces, der tager tid ligesom udviklingen af vores udholdenhed, og derfor giver mentaltræning mening i sport og elitesport, hvor stress kan underminere mental sundhed.