PRÆSTATIONSANGST
INTRODUKTION
Denne blog giver dig indsigt i præstationsangst; hvad er og hvornår oplever vi præstationsangst, og ligeledes hvilke symptomer, tanker og hvilken adfærd underbygger vores præstationsangst. Sidst giver jeg eksempler på, hvordan præstationsangst kan behandles, så vi på ny kan handle, give den gas, nå vores mål og opleve mental sundhed.
Søger du hjælp med nervøsitet eller præstationsangst, så kan jeg vurdere i en gratis indledende online-samtale, om jeg kan hjælpe dig.
PRÆSTATIONSANGST
Præstationsangst er en af mange angsttyper, og fælles for angsttyperne er, at vi oplever, eller tror vi oplever en trussel mod os selv, vores nære, objekter og miljø. Deslige, nogle trusser truer vores selvværd og andre gør ikke (Dryden, 2013; Van Raalte & Brewer, 2014; Weinberg & Gould, 2023).
- Vi er bange for ikke at kunne præstere, og det oplever vi som en trussel
- Vi er bange for fiasko, og igen det oplever vi som en trussel
- Ser vi en opgave eller konkurrence som en trussel, så kan det udløse en præstationsangst
- Ser vi derimod en opgave eller konkurrence som en udfordring, så kan det udløse en bekymring, en bekymring der ikke er så stærk, så vi ikke kan klare opgaven eller konkurrencen (Dryden, 2013; Meijen, Turner, Jones, Sheffield & McCarthy, 2020).
Præstationsangst er angst for ikke at kunne præstere eller klare en opgave. Er det OL, er konkurrencen stor, er kravene høje, er der risiko for fiasko og fejl, er der noget på spil, eller oplever vi opgaven for stor, så kan vi føle os truet (på engelsk ’a threat-state’) (Meijen, Turner, Jones, Sheffield & McCarthy, 2020). Trusselen kan så udløse en præstationsangst, dog er det ikke episoden/begivenheden (OL, høje krav, opgave mm.), der er årsagen til præstationsangsten, det er derimod de irrationelle/uhjælpsomme tanker vi har om episoden/begivenheden (Dryden, 2013; Turner, 2016).
Ser vi derimod opgaven eller konkurrencen, som én vi kan klare, så oplever vi den ofte som en udfordring (på engelsk ’a Challenge-state’), der kan udløse nervøsitet, bekymring eller motivation eller alle tre dele. Præstationsangst er ikke nødvendigvis kun negativt for os, det er også et advarselssystem, der kan frigive store mængder energi og øge vores performance (Meijen, Turner, Jones, Sheffield & McCarthy, 2020).
TANKER, ADFÆRD OG FYSISKE SYMPTOMER SOM UNDERBYGGER PRÆSTATIONSANGST
De tanker, den adfærd og de fysiske symptomer, som underbygger angst, kan vi se nedenfor. Det vil sige, oplever vi lignende tanker, adfærd og fysiske symptomer, når vi præsterer, så er der en sandsynlighed for, at vi har præstationsangst og ikke kun bekymringer (Dryden, 2013).
Eksempler på tanker som underbygger angst
- Vi trækker os mentalt fra truslen
- Vi forsøger at overbevise os selv om, at truslen ikke er overhængende, eller at vi 'forstiller os' den
- Vi overforbereder os mentalt på at minimere truslen
- Vi forestiller os, at vi håndterer truslen overbevisende
- Vi overkompenserer ved at forestille os, at vi klarer en endnu større trussel (Dryden, 2013).
Eksempler på adfærd som underbygger angst
- Vi undgår eller trækker os fysisk fra truslen
- Vi forsøger at neutralisere truslen (fx ved at være sød over for andre, som vi er bange for)
- Vi distraherer os selv fra truslen ved at deltage i anden aktivitet
- Vi søger tryghed fra andre om, at hvis truslen sker, så vil de håndtere den eller redde os
- Vi overforbereder os for at minimere truslen
- Vi beroliger vores følelser, så vi ikke tænker på truslen
- Vi overkompenserer ved at opsøge en endnu større trussel for at bevise over for os selv, at vi kan klare den (Dryden, 2013).
Eksempler på fysiske symptomer som underbygger angst
- Vi har sommerfugle i maven
- Vi har hjertebanken
- Vi har en fornemmelse af åndenød og muligvis trykken for brystet
- Vi har svedeture og ryster på hænderne
- Vi har en tør mund (Weinberg & Gould, 2023).
BEHANDLING AF PRÆSTATIONSANGST
- Kognitiv terapi og psykologiske redskaber som ’Self-talk’ kan reducere og kontrollere vores præstationsangst, så vi igen kan præstere og opleve mental sundhed (Dryden, 2013; Van Raalte & Brewer, 2014).
Kognitiv terapi som Rational Emotive Behaviour Therapy (REBT) kan reducere angsten eller lære os at kontrollere den, så vi igen ser en opgave eller en konkurrence som en udfordring (Dryden, 2013; Ellis & Dryden, 2007). En sportspsykolog / praktiker vil identificere vores tanker, adfærd og de mulige ubevidste irrationelle tanker (uhjælpsomme tanker), der er skyld i vores præstationsangst og anvende psykologiske redskaber (psykologiske tests, afprøve hypoteser o.l.) for med større sikkerhed at kunne diagnosticere. Lykkedes det ikke sportspsykologen / praktikeren at identificere irrationelle tanker, og er de psykologiske tests negative, så er der ingen præstationsangst (Turner & Barker, 2014).
Andre kognitive filosofier og videnskaber kan også inddrages, det kan være ’Imagery’, Acceptance and Commitment Therapy (ACT), mindfulness, Client-centered Therapy eller sidst kan medicinsk behandling være en løsning (Rogers, 2012; Henriksen, Haberl,Baltzell, Hansen, Birrer & Larsen, 2019;. Van Raalte & Brewer, 2014; Watson, Gustafsson & Lundqvist, 2023).
FORDELE OG RISICI VED BEHANDLING AF PRÆSTATIONSANGST
- Giver os indsigt i følelser, tanker og adfærd
- Giver os modstandskraft, mod, energi, power og velvære
- Involverer os i smertefulde oplevelser (Dryden, 2013).
Sportspsykologen / praktikeren og REBT kan hjælpe os med indsigt i vores følelser, tanker og adfærd og udvikle strategier til at klare modgang og opnå resiliens (modstandskraft). Vi lærer at omstrukturere uhjælpsomme tanker til hjælpsomme tanker; hjælpsomme tanker som genererer handlekraft, performance, målopnåelse og mental sundhed. Ergo, vi lærer at reducere og kontrollere vores præstationsangst (Dryden, 2013; Turner & Barker, 2014).
Selvom terapi kan være gavnligt, så kan den også involvere at diskutere smertefulde eller svære oplevelser, som kan være følelsesmæssigt udfordrende. Terapi er sandsynligvis ikke effektiv for alle, og der er ingen garanti for, at terapi vil give os de ønskede resultater. Sidst, sparring med en sportspsykologisk praktiker kan også være en læreproces, hvor vi lærer at kontrollere vores nervøsitet eller angst med psykologiske redskaber som ’Self-talk’ eller ’Imagery’, som igen kan hærde og øge vores performance og mentale sundhed (Van Raalte & Brewer, 2014).
Søger du hjælp med nervøsitet eller præstationsangst, så kan jeg vurdere i en gratis indledende online-samtale, om jeg kan hjælpe dig.
REFERENCER
Vil du vide mere om præstationsangst, så dyk endelig ned i litteraturen.
Rogers, C. (2012). Client centered therapy (new ed). Hachette UK.
Dryden, W. (2013). Dealing with emotional problems using rational-emotive cognitive behaviour therapy: A practitioner's guide. Routledge.
Ellis, A., & Dryden, W. (2007). The practice of rational emotive behavior therapy. Springer publishing company.
Henriksen, K., Haberl, P., Baltzell, A., Hansen, J., Birrer, D., & Larsen, C. H. (2019). Mindfulness and acceptance approaches: Do they have a place in elite sport?. In Mindfulness and Acceptance in Sport (pp. 1-16). Routledge.
Meijen, C., Turner, M., Jones, M. V., Sheffield, D., & McCarthy, P. (2020). A theory of challenge and threat states in athletes: A revised conceptualization. Frontiers in psychology, 11, 126.
Turner, M. J. (2016). Rational emotive behavior therapy (REBT), irrational and rational beliefs, and the mental health of athletes. Frontiers in psychology, 7, 1423.
Turner, M. J., & Barker, J. B. (2014). Using rational emotive behavior therapy with athletes. The Sport Psychologist, 28(1), 75-90.
Van Raalte, J. L., & Brewer, B. W. (2014). Exploring sport and exercise psychology (pp. xv-547). American Psychological Association.
Watson, D. R., Gustafsson, H., & Lundqvist, C. (2023). Working with perfectionistic athletes in sport: An acceptance and commitment therapy perspective. In The psychology of perfectionism in sport, dance, and exercise (pp. 285-304). Routledge.
Weinberg, R. S., & Gould, D. (2023). Foundations of sport and exercise psychology. Human kinetics.