DEPRESSION OG UNGE : BEHANDLING OG HJÆLP

INTRODUKTION

Er du ung, nedtrykt, uden energi og humør, eller har du mistet noget eller nogen, så kan ’medicinen’ være fysisk aktivitet og kognitive samtaler med en sportspsykolog / sportspsykologisk praktiker. Bloggen, Depression og unge, giver dig indsigt i, hvad depression er, og de to case-eksempler i bloggen viser, hvordan jeg hjalp Julie og Thor med deres depression og mentale sundhed.

OVERSIGT

Depression er en almindelig psykisk lidelse, der kan ramme alle, og den er kendetegnet ved et lavt humør eller tab af glæde eller interesse for aktiviteter i lange perioder
Depressive episoder kan vare det meste af dagen, næsten hver dag, og i mindst to uger. Søvnforstyrrelser, træthed, ændringer i appetitten, koncentrationsbesvær og følelse af lavt selvværd, tanker om at dø og håbløshed om fremtiden er ligeledes symptomer på depression
Depression kan skyldes et komplekst samspil mellem sociale, psykologiske og biologiske faktorer. Oplever vi problemer i skolen, på arbejdet, misbrug, alvorlige tab eller andre uønskede hændelser, så er der en risiko for, at vi udvikler depression (Kilde > WHO).

SYMPTOMER

Vi ser kun negative aspekter af fejl, tab eller en ufortjent situation
Vi ser os selv som værende adskilt fra andre
Vi ser kun smerte og sorthed i fremtiden
Vi ser os selv som afhængige af andre
Vi tror ikke på, vi kan hjælpe os selv
Vi bliver indadvendt
Vi klistrer os til andre
Vi beklager vores eller andres skæbne til dem, der vil lytte.

Depression ses hos unge i gymnasiet — Depression og unge | Kilde > ParWeb

JULIE SÅ SIG IKKE VELLIDT

Julie var 1. g’er og følte sig alene og ikke vellidt; hun havde ikke veninder, som hun kunne arbejde samme med, grine med og søge hjælp hos, og det gjorde hende nedtrykt og overset. Julie oplevede ligeledes mangel på glæde, selvværd og havde svært ved at overskue 2 år mere i gymnasiet.

Fysisk aktivitet har en antidepressiv virkning og hjælper os med at koncentrere os om samtaleterapi, og derfor foreslog jeg Julie tre - fire gåture af 20-30min pr/uge i kombination med ’Rational Emotive Behaviour Therapy (REBT)’ og ABCDE-modellen, som også ville hjælpe hende senere hen i livet.

Smarter Thinking alias Rational Emotive Behaviour Therapy | Kilde > Martin Turner

Indledningsvis sagde Julie, at hun var nedtrykt over ikke at have nogen veninder, som holdte af hende, og som hun kunne være sammen med i skolen, og så oplevede Julie, at hun begyndte at ’gå’ mere for sig selv, og hun følte sig afkoblet fra andre (C i modellen: Julies følelse, tanker og adfærd). Julies oplevelser, tanker og adfærd var alle symptomer på depression og retfærdiggjorde kognitiv terapi.

Julie forklarede, at hun fx havde følelsen depressiv, når der var gruppearbejde, og de selv skulle lave grupper i klassen (A i modellen: Et eksempel på, hvornår Julie følte sig depressiv). På den baggrund formulerede og præsenterede jeg to tanker, hvoraf den ene med al sandsynlighed var årsagen til depressionen (B i modellen: Den krævende og evaluerende tanke, som var årsagen til depressionen). Jeg bad så Julie om at vælge den tanke, hun havde, når de selv skulle danne grupper. Den ene tanke - den uhjælpsomme var:

’Jeg skal ses som vellidt i klassen, og hvis jeg ikke bliver det, så beviser det, at jeg er ringe og ikke vellidt’.

Den anden tanke (se nedenfor) var den, som vækkede følelsen sørgmodig, og for Julie var den mere fleksibel og hjælpsom. Tanken var også en effektiv tanke (E i modellen: En alternativ og effektiv tanke, som underbyggede følelsen sørgmodig og var fleksibel og hjælpsom) som Self-talk i skolen, og den gjorde Julie opmærksom på, at selvom hun oplevede sig ikke vellidt og overset, så var der ingen bevis for det.

’Jeg vil gerne ses som vellidt i klassen, men der er ingen garanti for det, og hvis jeg ikke bliver det, gør det ondt, men det beviser ikke, at jeg ikke er vellidt. Jeg er den samme person, uanset om jeg er vellidt eller ej. Mine forældre og min lillesøster holder af mig’.

Julie så, at den uhjælpsomme tanke var ufleksibel og oplevede, at hun i starten havde svært ved at overbevise sig selv om, at den hjælpsomme tanke var den, der hjalp hende. Den manglende tro på den hjælpsomme tanke ændrede sig i løbet af vores samtaler, fordi vi gentagne gange diskuterede begge tanker (D i modellen: Diskussionen af tankerne gjorde, at Julie forstod, at den hjælpsomme tanke var den, der var sand, logisk og hjælpsom). Det er de diskussioner, der omstrukturerer vores tanker (hjerneceller), så vi bliver fleksibel i vores tanker, adfærd og når vores mål.

7 samtaler gjorde, at Julie så sig selv som noget værd nu, og hun forstod, at der var ingen beviser for, at de andre i klassen så hende som ikke vellidt. Og der var heller ikke nogen logik i det, for hun var en sød og dygtig pige. Julie oplevede nu håb og mod, hun turde at spørge to tre piger, om hun kunne være sammen med dem, når de skulle arbejde i grupper og sidst, hun så, at hun kunne hjælpe sig selv.

ACT kan anvendes i behandlingen af depression hos unge. — Depression og unge | Kilde > iStock

THOR HAVDE PÅDRAGET SIG EN SKULDERSKADE

Thor var i gang med 3g og havde pådraget sig en skulderskade, som gjorde, at han ikke nu kunne søge ind på officersuddannelse i forsvaret. Det havde længe været en drøm, og nu oplevede han, at drømmen gled væk. Udover smerter i skulderen så var Thor også nedtrykt, fuld at tanker og uden energi og koncentration. Thors oplevelser var alle symptomer på depression og begrundede kognitiv terapi.

Jeg foreslog Thor ’Acceptance and Commitment Therapy’ (ACT) som et mentalt redskab, der kunne hjælpe ham med at fokusere på nuet og følge værdier; det han gerne ville være som menneske. Vi talte ligeledes om, at vi kan nok ikke undgå skader, og når de kommer, så bliver vi nødt til at korrigere vores plan, for ellers kan der være en risiko for, at den vil vedligeholde vores depression. I den sammenhæng foreslog Thor selv, at målet kunne være at starte på uddannelsen om et - to år, når skaden var helet op.

Acceptance and Commitment Therapy | Kilde > PSYCH HUB

Thors indledende og bebrejdende tanke, ’jeg er bare ringe, for jeg kan ikke holdet til styrketræning’, gjorde, at vi tog hul på, hvad han gerne ville være. I ACT lærer vi at fokusere på værdier og ikke på følelser og tanker, fordi det kan afføde velvære, selvværd og selvtillid, selv når vi oplever modgang og ikke når vores mål.

På den baggrund valgte Thor værdierne positiv, fornuftig og udholdende, som skulle være hans nye fokus i stedet for ’jeg er bare ringe, for jeg kan ikke holdet til styrketræning’. Det vil sige, Thor skulle i skolen og i sin træning sigte efter sine værdier. Oplever vi modgang, så er tanker og adfærd dog et grundvilkår, og de kan gøre os depressive. I ACT lærer vi at omfavne og acceptere tanker og adfærd.

Thor og jeg talte om, at han skulle lære at acceptere de tanker og den ’nedtur’, det var at gå glip af en uddannelsesstart nu, fordi de tanker og den adfærd Thor havde var et grundvilkår, og i stedet for at kæmpe imod, så skulle han lære at registrere og give slip på tankerne og ’committe’ sig sine værdier hver dag.

I begyndelsen var det svært for Thor at slippe de usunde tanker, men som tiden gik blev det lettere, og sidst var det en lettelse ikke at skulle forholde sig til sine tanker. I den proces arbejdede vi med Self-talk for at lære og tro på ACT:

’Jeg er ikke mine tanker, jeg er Thor, der gerne vil være fornuftig, udholdende og nå officersuddannelsen om to år’.

Thor var glad for, at han nu kunne frigøre sig sine tanker, følge værdier og acceptere sig selv, som den, der kunne være uheldig og fejle. 5 uger med ACT gjorde, at han kunne flytte sit fokus fra følelser og tanker til værdier og arbejde frem mod en senere start på officersuddannelsen.