PRÆSTATIONSANGST I SPORT

INTRODUKTION

Præstationsangst i sport er den anden blog om præstationsangst, og denne gang kobles præstationsangst og sport i en dybdegående blog. Udover en redegørelse af præstationsangst inddrages andre mekanismer, der sandsynligvis påvirkes af følelsen angst, og som kan kulminere i et markant præstationsdrop og en psykisk nedtur. Undervejs inddrager jeg en golfspiller og svømmer i håb om at gøre bloggen levende og forene teori og praksis. Golfspilleren er Sergio Garcia, hvis nedsmeltning var genstand for mange analyser under min uddannelse på Staffordshire University, og Anna var svømmer og min klient i 2023.

PRÆSTATIONSANGST I SPORT

Oplever vi præstationsangst i sport, så oplever vi os truet; det vil sige, vi oplever præstationsangst i sport, når vi bliver truet af pres, stress, høje krav, fiasko og/eller, når vi bliver bange for, om vi er god nok og kan præstere (Dryden, 2013; Meijen, Turner, Jones, Sheffield & McCarthy, 2020).

Symptomer på præstationsangst i sport

Symptomer på præstationsangst kan inddeles i kognitiv angst, der vedrører vores psyke (fx vores tanker) og somatisk angst, der vedrører vores fysik (fx vores adfærd og høj puls). De kan begge svinge i styrke, være vævet ind i hinanden og være en del af os i sport. Nedenfor ser vi eksempler på tanker, adfærd og fysiske symptomer, som associeres med præstationsangst i sport (Dryden, 2013; Weinberg & Gould, 2023).

KOGNITIV ANGST

• Vi har irrationelle/uhjælpsomme tanker
• Vi forsøger at overbevise os selv om, at truslen ikke er overhængende
• Vi overforbereder os psykisk for at minimere truslen
• Vi flygter psykisk fra truslen, hvis vi kan
• Vi oplever manglende selvværd, selvtillid, kontrol, koncentration, resiliens, tro, mod og rationelle/hjælpsomme tanker (Dryden, 2013; Van Raalte & Brewer, 2014; Weinberg & Gould, 2023).

SOMATISK ANGST

• Vi overforbereder os fysisk for at minimere truslen
• Vi flygter fysisk fra truslen, hvis vi kan
• Vi distraherer os selv fra truslen, ved at gøre noget andet
• Vi søger tryghed hos andre om, at hvis det går galt, så er de klar med hjælp
• Vi har hjertebanken, høj puls, åndenød, svedige hænder og tør mund (Weinberg & Gould, 2023). 

Konsekvenser

Konsekvenserne af præstationsangst i sport kan være, at vi ikke længere ser konkurrencen som en udfordring men en trussel (Challenge and Threat State), der så resulterer i præstationer langt under det forventede eller endda i en katastrofe (Choking under pressure/Catastrophe). Vi kan opleve en kognitiv lammelse, og vores teknik kan gå i opløsning, fordi vi kognitivt og unødvendigt har forsøgt at kontrollere vores allerede automatiserede teknik (Reinvestment), og det kan ende i en præstationsnedtur ligesom hos golfspilleren Sergio Garcia (Hardy & Parfitt, 1991; Masters  & Maxwell, 2008; Meijen, Turner, Jones, Sheffield & McCarthy, 2020). 

Behandling af præstationsangst i sport

Der er rigeligt med evidens for, at vi kan reducere præstationsangst, og det kan være nødvendigt for at præstere og fremme mental sundhed. Omvendt så kan præstationsangst også være en gevinst, hvis vi lærer at kontrollere den, fordi der kan ligge skjulte og ekstra kræfter i angst, som sandsynligvis kan sættes fri i konkurrence og resultere i peak performance (Hardy, 1996, 1999; Hardy, Jones & Gould, 2018).

Psykologiske redskaber, der kan reducere og/eller kontrollere præstationsangst, er self-talk, imagery, Rational Emotive Behaviour Therapy og Acceptance and Commitment Therapy (Turner, 2016; Van Raalte & Brewer, 2014; Watson, Gustafsson & Lundqvist, 2023). I eksemplerne med golfspilleren og svømmeren introduceres den forskning og de redskaber, som en sportspsykologisk praktiker kunne anvende sammen med golfspilleren og anvendte sammen med svømmeren for at diagnosticere og opnå high performance og mental sundhed.

GOLFSPILLEREN SERGIO GARCIA

Under ‘The Players Championship i 2013’ lå Sergio Garcia på 17. hul 13 slag under par, han var meter fra mesterskabet, og på 17. og 18. hul oplevede Sergio Garcia en psykisk og fysisk nedsmeltning, som kostede ham sejren. Se gerne videoen i højre side. Essayet giver ligeledes en uddybende analyse og et behandlingsforslag. 

Der er forskning, der indikerer, at Sergio Garcia oplevede en psykisk og fysisk nedtur (Choking under pressure) (Hill, Hanton, Matthews & Fleming, 2011; Mesagno & Beckmann, 2017). 

Sergio Garcia’s præstation styrtdykkede på et (1) kritisk tidspunkt, (2) han så opgivende ud, (3) kunne ikke ’vende spillet’, (4) havde formodentlig præstationsangst, manglede sikkert resiliens, selvtillid, hjælpsomme tanker og var sandsynligvis presset og stresset (5) på grund af ydre og indre pres; skulle over vandet, tre bolde i vandet og udsigten til at tabe Players Championship og 1,71 millioner dollars.

Behandling af Sergio Garcia’s præstationsangst og nedtur

Rational Emotive Behaviour Therapy og self-talk kunne være en behandlingsform, som kunne reducere præstationsangst og forbedre præstationerne via hjælpsomme tanker, tro, selvværd, kontrol og målfokus (Turner & Barker, 2014; Van Raalte & Brewer, 2014). Denne behandlingsform ville underbygge en udfordringstilstand og ikke en trusselstilstand, og give Sergio Garcia mulighed for at ’cope’ med præstationer under pres (Meijen, Turner, Jones, Sheffield & McCarthy, 2020). 

En sportspsykolog kunne hjælpe Sergio Garcia med at identificere de uhjælpsomme tanker, som sandsynligvis er årsagen til præstationsangsten og nedturen, og ligeledes omstrukturer dem til hjælpsomme tanker, der udløser handlekraft, high performance og velvære. Da uhjælpsomme tanker ’bider sig fast’ i skemaer i hjernen, kræver det psykologiske teknikker, for at ’overskrive’ de skemaer med hjælpsomme tanker, og den proces tager tid og tro på, at den nye tanke er sand, logisk og pragmatisk. 

SVØMMEREN ANNA

Rygsvømmeren Anna havde nationalt niveau, oplevede pres og stress på grund af lektierne i gymnasiet, egne ambitioner, konkurrencer og træning. Under træning blev hun slået ud psykisk og fysisk; for selvom hun gerne ville, var de negative tanker så stærke, at hun ikke kunne gennemføre den intensive træning. Oplevelserne gjorde Anna ked af det og skræmt, og hun var klar over, at hun havde brug for sportspsykologisk hjælp. Anna er ikke hendes rigtige navn. Billedkilde > Youth in Mind Foundation. 

Læs nedenfor, hvordan jeg, som sportspsykologisk praktiker, hjalp Anna med pres, stress og præstationsangst.

Indledende samtale

Vi, Anne og jeg, havde en indledende samtale, hvor hun fortale om hendes problemer, og hvor jeg vurderede, at samtaler og mentale redskaber kunne hjælpe hende. Kemien mellem os passede, og vi blev enige om at gå i gang med samtaler. Anna underskrev et informeret samtykke, og hun gennemførte to psykologiske tests, som indikerede, at hun havde rigide og ekstreme tanker og mentale sundhedsproblemer. 

Samtale 1

Vi gennemgik en etiske ramme for vores samtaler, og jeg informerede Anna om formålet med den kognitive terapi, Rational Emotive Behaviour Therapy, som med stor sandsynlighed ville hjælpe Anna; og på den baggrund valget Anna at gå i gang med samtaler. Acceptance and Commitment Therapy havde også være en behandlingsform, hvis Annas tanker havde været mindre rigide og ekstreme.

Anna var bange for, om hun kunne gennemføre den intensive træning frem mod DM, og hun havde tanker og en adfærd (Eksemple 1), som underbyggede følelsen præstationsangst. Anna lærte at sætte mål for og omforme sine tanker, sin adfærd og følelse (angst), så de underbyggede velvære, performance og følelsen bekymring. Sidst gennemgik vi de hjemmeopgaver, som skulle styrke Annas læreproces. 

EKSEMPEL 1

Uhjælpsomme følelse, tanker og adfærd

• Følelse: Præstationsangst
• Jeg bliver ked af det og synes, jeg er mega dårlig’
• ’Indeni er jeg opgivende’
• ‘Jeg oplever åndenød og mine arme bliver tunge’
• ’Jeg flygter ud i omklædningen’.

Hjælpsomme følelse, tanker og adfærd

• Følelse: Bekymring
• Jeg accepterer mig selv og dage, hvor det ikke går, og de beviser ikke, at jeg er ringe som menneske’
• ’Det går op og ned, og nu lærer jeg at takle modgang’
• ’Jeg forsøger at kontrollere min vejrtrækning, og jeg accepterer de tunge arme’
• ’Jeg springer et interval over, ’opnår’ selvkontrol og kan svømmer de sidste intervaller med lavere intensitet’.

Samtale 2

Vi samlede op på ugen, der var gået, sidste samtale og Annas hjemmeopgaver. I vores samtaler gjorde vi i øvrigt brug af den psykologisk ABCDE-model, som illustrerede og lærte Anna, at det var ikke episoden/modgangen (A), men de rigide, ekstreme og uhjælpsomme tanker (B) hun havde om episoden/modgangen (A), der var årsagen til præstationsangsten, tankerne og adfærden (C). Sidste gang identificerede vi Annas præstationsangst og medfølgende tanker og adfærd (C), og denne gang fortalte Anna, at det var konkret ’i minutterne inden og under de intensive intervaller, hun oplevede præstationsangst’ (A). 

På den baggrund formulerede og introducerede jeg Anna for en uhjælpsom og hjælpsom tanke (B), hvoraf den ene tanke med al sandsynlighed var årsagen til Annas præstationsangst og manglende velvære (Eksempel 2). Anna svarede uden tøven, at hun havde tanken, ’jeg skal præstere i dag,…’. Vi talte om, at den tanke var kompromisløs, ekstrem og ikke hjælpsom for hendes præstationer, selvværd og mentale sundhed. Som sidst gennemgik vi næste uges hjemmeopgaver.

EKSEMPEL 2

• Uhjælpsom tanke: ’Jeg skal præstere i dag, og hvis jeg ikke gør det, er det uudholdeligt, og det fortæller, hvor dårlig jeg er’.
• Hjælpsom tanke: ’Jeg vil gerne præstere i dag, men der er ingen garantier for det, og hvis jeg ikke præstere, kan jeg holde det ud; det beviser ikke, at jeg er dårlig, og det accepterer jeg’.

Den hjælpsomme følelse - bekymring - og de omformede tanker og adfærd under eksempel 1 og den hjælpsomme tanke under eksempel 2 indgik i Annas daglige selv-talk. 

Samtale 3

Siden sidst: Anna fortalte, at hun var glad for, at vi havde ’fundet’ årsagen til hendes præstationsangst, og det gav håb og en tro på sig selv. Hun kunne også se, at den uhjælpsomme tanke var ufleksibel, men hun havde svært ved at se, hvordan hun skulle få den tanke ud af hovedet. Jeg forklarede, at hendes tanker og viden lå i skemaer i hjernen, og de kunne omstruktureres (Akkomodation), ligesom når hun lærte noget mere eller noget andet. 

Omstruktureringen af Annas uhjælpsomme tanke foregik ved, at vi diskuterede både den uhjælpsomme og hjælpsomme tanke igen og igen og i lyse af evidens (Hvor står der, at den tanke er sand?), logik (Hvor logisk er den tanke?) og pragmatik (Hjælper den tanke dig?) (D i modellen). Læreprocessen gjorde, at Anna blev overbevist om, at den hjælpsomme tanke var fleksibel og hjælpsom for hende, og i terapien oplevede hun, at den uhjælpsomme tanke var uhyre stærk og en som indimellem dukkede op, indtil hun var overbevist. Som hjemmeopgave skulle Anna diskutere sine tanker og argumentere for det irrationelle ved den uhjælpsomme tanke og det rationelle ved den hjælpsomme tanke.