STYRT OG ANGST I PROFESSIONEL CYKLING

INTRODUKTION

Styrt i professionel cykling er nok uundgåelig, når så mange ryttere præsterer og ligger så tæt. Vi kan se, at de er nogle hårde ’hunde’, for selvom blodet flyder og klæderne hænger i laser, så rejser mange sig op efter et styrt og fortsætter jagten på succes. Cykling kan være benhård også for psyken. Det vi ikke kan se, er rytternes følelser og tanker, når de igen er på cyklen. De følelser og tanker kan være så stærke, at rytterne oplever en katastrofal nedgang i performance og psykiske lidelser, en nedtur som kan hindre dem i nå det, de drømmer om.

Dugfrisk forskning indikerer lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mfl. i international cykling og savner sundhedsinitiativer, der kan fremme rytternes mentale sundhed. Rytterne har selv et ansvar for deres mentale sundhed, men sponsorer, holdejere, sportsdirektører og resursepersonerne omkring rytterne har et moralsk ansvar for rytternes mentale sundhed. Det ydre pres, de lægger på rytterne, kan resultere i stress og psykiske lidelser (Smith, Buadze, Colangelo & Liebrenz, 2023). 

I denne blog redegør jeg, som sportspsykologisk praktiker, for nogle af de psykologiske mekanismer, der er i spil og for nogle af rytternes følelser, tanker og adfærd efter styrt. Ligeledes foreslår jeg psykologiske redskaber, som kan forebygge og behandle den angst, som er i professionel cykling, og som kan fremelske både velvære og performance under pressure.

PSYKOLOGISKE MEKANISMER OG RYTTERNES FØLELSER OG TANKER

Inden jeg inddrager rytternes følelser og tanker efter et styrt, så vil det give mening at forklare, hvordan hovedet fungerer, fordi det kan forklare rytternes psyke og adfærd. 

Dual-Process Theory

Dual-Process Theory argumenterer for, at to forskellige processer i hjernen kontrollerer vores psyke og adfærd. De to processer kaldes også for hjernens arbejdshukommelse. Proces 1 er hurtig, automatisk og ubevidst, og proces 2 er langsom, kontrollerbar og bevidst. I cykling, hvor en langsom reaktionstid kan forårsage et styrt, er proces 1 fundamental for kontrollen af teknikken på cyklen, fordi proces 2 er for langsom. Det levner proces 2 med ledig arbejdshukommelse, som kan forstyrre både rytternes tanker, teknik og performance (Furley, Schweizer & Bertrams, 2015; Hardy, 1999; Ouimet, Gawronski & Dozois, 2009).

ANGST FOR AT STYRTE I PROFESSIONEL CYKLING

Angst for at styrte udløses af irrationelle tanker (Dryden, 2013; Ellis & Dryden, 2007), og angst og tanker synes at reducere arbejdshukommelsen i proces 2 (Furley, Schweizer & Bertrams, 2015), og forsøger rytteren ligeledes (via proces 2) at kontrollere den teknik, der allerede kontrolleres af proces 1, så reduceres arbejdshukommelsen yderligere. Det vil sige, proces 2 forstyrrer proces 1, og det forringer rytterens teknik, som så igen kan resultere i nye styrt eller low performance. Den forstyrrelse kaldes også for geninvestering (Masters & Maxwell, 2008).

I Critérium du Dauphoné i 2024 styrtede den norske rytter Adne Holter på en nedkørsel, og da han kom på cyklen igen, så det ud som om, han kørte mere roligt (Jeg håber, at Adne Holter kommer sig). Der er en sandsynlighed for, at styrtet udløste en angst for at styrte igen, og er det sandt, så kan Dual-Process Theory forklare, hvorfor Adne Holter tog det mere roligt på nedkørslen efter styrtet. 

I kognitiv psykologi som Rational emotive behavior therapy siger vi, at det er ikke episoden - styrtet, som er hovedårsagen til angst - frygt, det er derimod de irrationelle tanker, vi har om episoden - styrtet (Dryden, 2013). 

Det vil sige, oplevede Adne Holter en angst for at styrte igen, så var det en irrationel tanke, der resulterede i angst. Tanken og angsten forstyrrede så proces 1 og 2, og det affødte en ringere teknik og performance.

Det kunne være den ubevidste og irrationelle tanke, ’jeg skal ikke styrte igen, og hvis jeg gør det, er det frygtelig, og det viser, hvor ringe jeg er’. I den tanke kræver Adne Holter, at han ’skal ikke styrte igen’, og han evaluerer sig selv ved at sige, ’… og hvis jeg gør det, er det frygtelig, og det viser, hvor ringe jeg er’. Krævende (skal) og evaluerende (frygtelig og ringe) tanker er irrationelle tanker, der er falske, ulogiske og uhjælpsomme, og derfor forstyrrer de os og gør os bange. Krævende og evaluerende tanker rammer og forringer ligeledes vores selvværd og selvtillid, fordi de ofte resulterer i low performance (Ellis & Dryden, 2007; Turner & Barker, 2014). Tanker kan være så kraftfulde, at de enten lammer os eller gør os stærkere:

• Irrationelle og uhjælpsomme tanker kan hæmme nerveimpulserne til musklerne og resultere i en ringere teknik og performance
• Rationelle og hjælpsomme tanker kan fremme nerveimpulserne til musklerne og resultere i en bedre teknik og performance.

SÅ ADNE HOLTEN NEDKØRSLEN SOM EN TRUSSEL?

Var Adne Holter angst - bange for at styrte igen, så så han sandsynligvis også nedkørslen som en trussel. Er det sandt, så kan vi med udgangspunkt i Challenge and Threat States forudsige performance (Meijen, Turner, Jones, Sheffield & McCarthy, 2020). 

En trussel øger modstanden i blodkarrene, styrken af de negative følelser/tanker, sandsynligheden for fiasko og koncentration af noradrenalin, oxytocin og neuropeptide Y (3 hormoner). Derudover så nedsætter en trussel cardiac output (Meijen, Turner, Jones, Sheffield & McCarthy, 2020).

Det vil sige, at så Adne Holter nedkørslen som en trussel, så ville blodgennemstrømningen, leveringen af blodsukker til hjernen og leveringen af blodsukker og frie fedtsyrer til musklerne falde, og det ville resultere i en forringelse af teknikken, performance og kognition (Meijen, Turner, Jones, Sheffield & McCarthy, 2020). 

En blodprøve efter etapen kunne have afsløret, om Adne Holter oplevede nedkørslen som en trussel. En lav koncentration af oxytocin og neuropeptide Y og en høj koncentration af kortisol i blodprøven (den objektive empiri) kunne validere Adne Holters følelser, tanker og adfærd (den subjektive empiri), og sammen ville - kunne dataene underbygge en trusseltilstand og argumentere for og retfærdiggøre en sportspsykolog i professionel cykling (Meijen, Turner, Jones, Sheffield & McCarthy, 2020).

TANKER BLIVER VED MED AT FORSTYRRE

I Schweiz rundt i 2024 bliver Michael Matthews to’er på anden etape, og i mål fortæller han, at han i løbet var mærket af et tidligere styrt: ’…I am just a little bit scared in the bunch after my crash…’. Udsagnet cementerer, at de følelser og tanker han har, de bider sig fast i hjernen, og han tager dem med sig fra løb til løb. Michael Matthews fortæller, at han var …’a little bit scared in the bunch…’, den følelse kan udspringe af en irrationel tanke som fx ’jeg skal ikke styrte igen, og hvis jeg gør det, er det frygtelig, og det viser, hvor ringe jeg er’. 

Michael Matthews går imod strømmen, han fortæller om sine følelser på åben skærm, det, der for mange ryttere er tabu (Bird, Chow, Meir & Freeman, 2018; Gulliver, Griffiths, Mackinnon, Batterham & Stanimirovic, 2015). Men, det er det, der er mental styrke. Michael Matthews viser med sine udsagn selverkendelse og selvaccept; at følelser rør ham og betyder noget for performance. Den erkendelse og accept er 1. skridt mod mental sundhed og high performance (Dryden, 2013).

Råd

• Har du, som professionel, følelser og tanker, så handler det om at bearbejde dem hurtigst mulig for ellers kan de følger med dig
• En sportspsykolog - praktiker kan hjælpe dig med at forbygge og behandle følelser og tanker, så du på ny kan performe og opleve mental sundhed.

PYKOLOGISKE REDSKABER

RATIONAL EMOTIVE BEHAVIOR THERAPY OG SELF-TALK KAN KONTROLLERE ANGST FOR AT STYRTE

Rational Emotive Behavior Therapy (REBT) er en stærk og effektiv terapi / undervisning, der kan forebygge og behandle uhjælpsomme følelser/tanker og generere mental sundhed og performance. I samtaler/undervisning vil en sportspsykolog - praktikere lære udøveren at omforme irrationelle og uhjælpsomme tanker til rationelle og hjælpsomme tanker, tanker der kan fremme velvære og performance. Udøveren vil lære, at det er ikke en katastrofe, hvis de fejler eller ikke når resultaterne, og sidst de lærer at klare modgang som fiasko, manglende udtagelse og performance under pressure (DiGiuseppe, Doyle, Dryden & Backx, 2013; Dryden, 2013; Ellis & Dryden, 2007; Turner, 2016).

I praksis vil en sportspsykolog dokumentere Adne Holter og Michael Matthews’ følelse, 'Jeg skal ikke styrte igen, og hvis jeg gør det, er det frygtelig, og det viser, hvor ringe jeg er’, og den episode hvor de havde den følelse, og på den baggrund vil praktikeren introducere to tanker, hvoraf den ene er en irrationel tanke, og den anden er en rationel tanke og vel vidende, at den irrationelle tanke med al sandsynlighed er den tanke, de vil udpege, som den de havde, efter de styrtede.

Den irrationelle tanke, der er falsk, ulogisk og uhjælpsom, ligger i et skema i hjernen, og det skema vil praktikeren hjælpe Adne Holter og Michael Matthews med at omstrukturere, så den irrationelle tanke erstattes af den rationelle tanke: ’Jeg vil gerne undgå at styrte, men der er ingen garanti for det, og hvis jeg styrter, så holder jeg det ud, men det beviser ikke, at jeg er ringe’. 

Omstruktureringen vil foregå over nogle uger, og når Adne Holter og Michael Matthews er overbevist om, at den rationelle tanke er rationel, så vil de opleve en forbedring af velvære, performance, og at de kan klare den modgang, der kommer i karrieren. I samtalerne med Adne Holter og Michael Matthews kan en sportspsykolog anvende Self-talk for at speede omstruktureringen op. Self-talken kan være en kortere og enklere udgave af den rationelle tanke: ’Der er ingen garanti for, at jeg ikke styrter, og hvis det sker, så beviser ikke, at jeg er ringe’. Self-talken er virkeligheden, og har Adne Holter og Michael Matthews sådan en hjælpsom tanke, så har de ingen angst for at styrte. 

OBS 

Bloggen dokumenterer ikke, at Adne Holter og Michael Matthews har angst, en diagnose kræver samtaler med en psykolog eller sportspsykolog.

LARS GUNDERSBORG LAURIDSEN

Jeg, Lars G. Lauridsen, er sportspsykologisk praktiker og uddannet sportspsykolog i England. I praksis hjælper jeg professionelle ryttere, der bøvler med symptomer på eller har uhjælpsomme tanker, angst, depression mfl., og som forringer deres mentale sundhed og performance.

SØGER DU HJÆLP?

Søger du som rytter hjælp, så kan jeg vurdere i en gratis indledende online-samtale, om jeg kan hjælpe dig.

Referencerne på denne side kan også give dig en ide om, hvem jeg er som sportspsykologisk praktiker.