MENTAL COACH I SPORT

INTRODUKTION

Bloggen, mental coach i sport, giver dig indsigt i, hvordan jeg som mental coach hjælper udøvere med at sætte mål. Goal setting eller målsætning er et stærkt sportspsykologisk redskab, der kan øge vores performance, motivation og mentale sundhed (Bırni and Eryılmaz, 2024; Brewer & Raalte, 2014; Burton & Weiss, 2008; Locke & Latham, 2006; Rosenberg, Schooler, Schoenbach & Rosenberg, 1995). Kort sagt, bloggen redegør for, hvordan jeg lærer udøvere at sætte mål over 4 online-lektioner. 

Som mental coach i sport arbejder jeg med en lang række af sportspsykologiske redskaber, emner og teorier, som kan hjælpe udøvere med at nå det, de gerne vil nå. 

SPORTSPSYKOLOGISK REDSKABER, EMNER OG TEORIER

• Selvværd, selvtillid, motivation og resiliens
• Kontrol eller reducering af pres, stress og angst
• Præstationer under pres
• Fokus og koncentration 
• Self-talk og imagery
• Acceptance and Commitment Therapy og mindfulness
• Forebyggelse af psykiske lidelser
• Samarbejde og Teamudvikling
• Dropouts og udbrændthed
• Lederudvikling osv. (Haslam, Boen & Fransen, 2020; Van Raalte, & Brewer, 2014; Weinberg & Gould, 2019).

4 ONLINE-LEKTIONER

Som udøver lærer du at sætte mål på 4 online-lektioner/samtaler over platformen Zoom. Hver lektion varer 60 minutter og er en blanding af undervisning og samtale. Imellem lektionerne arbejder du med målsætningsopgaver, som underbygger din læring og kunnen, så du selv kan sætte mål.

LEKTION 1

I lektion 1 lærer du om teorierne, effekten og principperne bag målsætning. Det vil sige, lektionen giver dig en viden, så du selv kan planlægge og sætte mål i din sport, og den overbeviser dig om, at målsætning er et frugtbart sportspsykologisk redskab. 

TEORIERNE OG EFFEKTEN

• Der er en direkte sammenhæng mellem det, vi kan, og de mål vi sætter os
• Mål angiver retning og øger fokus
• Mål afføder læring, energi og vedholdenhed 
• Mål øger motivation, kontrol, selvtillid og selvværd
• Specifikke, udfordrende og svære mål resulterer i bedre præstationer end ingen eller lette mål
• Klare planer for, hvordan vi vil nå målene, øger chancen for, at vi når dem (Brewer & Raalte, 2014; Locke & Latham, 2006; Locke, Shaw, Saari & Latham, 1981).

PRINCIPPERNE

• Mål kan være procesmål, præstationsmål, resultatmål, delmål, hovedmål, kortsigtede og langsigtede mål, hvor vi bør fokusere mest på procesmål
• SMARTE mål fostrer performance (Specifikke, målbare, attraktive, realistisk, tidsbestemte og evaluer bar) 
• Mål kan være mål i træning og konkurrence
• Mål kan være fysiske, psykiske, sociale, tekniske, taktiske, ernæringsmæssige og materielle (Van Raalte, & Brewer, 2014)
• Sidst gennemgår vi eksempler på målsætninger og hjemmeopgaver.

LEKTION 2, 3 OG 4

I lektion 2, 3 og 4 gennemgår og korrigerer vi de mål, du arbejder med derhjemme. De tre eksempler nedenfor er alle SMARTE mål.

EKSEMPLER PÅ MENTAL PROCESMÅL

Inden udgangen af december 2024 vil jeg gerne arbejde med sportspsykologi 2-3 gange om ugen af 20-30 minutter pr/gang. Det vil sige, fra 1. januar 2025 vil procesmålet være at arbejde med sportspsykologi 1 time om ugen. Det procesmål er SMARTE, fordi det er:

• Specifikt (To til tre gange om ugen af 20-30 minutter - 1 time om ugen)
• Målbart (Antallet af gange pr/uge kan måles og det samme kan minutter/timer)
• Attraktivt (Det er et procesmål, jeg gerne vil nå)
• Realistisk (Jeg vurderer, at jeg kan nå procesmålet inden udgangen af december 2024) 
• Tidsbestemt (Jeg vil gerne nå procesmålet inden udgangen af december 2024)
• Evaluer bart (Slut december kan jeg evaluere/måle, om jeg har nået procesmålet).

EKSEMPEL PÅ FYSISK PRÆSTATIONSMÅL

Inden udgangen af juni 2025 vil jeg gene kunne svømme 200 meter crawl i tiden 2 minutter og 15 sekunder. Præstationsmålet indeholder delmål og hovedmål med specifikke distancer og tider:  

• 200 fri på 2.25 i oktober 2024 (delmål)
• 200 fri på 2.23 i december 2024 (delmål)
• 200 fri på 2.20 i februar 2025 (delmål)
• 200 fri på 2.17 i april 2025 (delmål)
• 200 fri på 2.15 i juni 2025 (realistisk hovedmål)

De præstationsmål er SMARTE, fordi det er:

• Specifikt (200 meter i tiden 2.25; 2.23; 2.20; 2.17; 2.15)
• Målbart (Inden udgange af oktober, december, februar, april og juni kan jeg se, om jeg nået målene)
• Attraktivt (Det er attraktivt, fordi det øger min kontrol, selvtillid, motivation og performance)
• Realistisk (Jeg vurderer, at jeg kan nå målet inden udgangen af juni 2025) 
• Tidsbestemt (Jeg vil gerne nå målet inden udgangen af juni 2025
• Evaluer bart (Slut juni kan jeg evaluere/måle, om jeg har nået præstationsmålet).